Image is not available
Arrow
Arrow
Slider

Om gården

Navnet ’Enevoldsminde’ stammer fra navnet på den tidligere ejer, Søren Enevoldsen (senior), som ejede gården omkring år 1825. Søren Enevoldsen (jr.) overtog gården efter sin far og lod i 1866 sin søn Hans Peter Sørensen overtage gården. Da både Søren Enevoldsen og Hans Peter Sørensen var sognefoged blev gården kaldt for sognefogedgården. H.P. Sørensen solgte i 1928 til Karl Johansen Kyed som var gift med Laura Marie Rasmussen. I 1872 var der blevet bygget nye bygninger, som siges, at være en gård de havde købt og flyttet fra Tårup eller Follerup. Midt i 1940’erne var der 32 tønderland med besætning af 3 heste, 12 køer, 10 ungkvæg og 15 svin. Kyed købte 6 tønderland fra Dybdalgård for, at komme op på de 32 tønderland. I 1951 brændte udhusbygningerne, men blev genopført. Kyed var kirkeværge og forærede Gårslev kirke jord til udvidelsesareal, samt til parkeringsareal. I 1964 solgte han jord fra til 8 byggegrunde mellem vejen og kirken og senere på samme år solgte han gården videre til Jens Kristian Olesen, som var gift med Marna Pedersen.Olsens kom fra en ejendom i Fredericia, som blev opkøbt og nedrevet af bryggeriet. Olsens havde kun grise og senere satsede de på kornavlen.I 1994 solgte Olsens gården til Niels Kristensen og flyttede til Svendsgade i Børkop.

Niels solgte i november 1999 gården videre til gårdens nuværende ejere Ivan & Karen Margrethe Berthel. 

Ivan & Karen Margrethe flyttede sammen med deres to børn Tommy & Majbritt, fra et parcelhus i Borggårdsparken, Børkop ud på gården med heste for øjet. Dengang stod der kun én hest på ejendommen, nemlig den gamle hoppe Jackie. Hurtigt blev den lille gule stald, som bestod af 4 hestebokse fyldt. Ejendommen er siden 1999 blevet ombygget og renoveret væsentligt, herunder har stuehuset gennemgået en stor renovering og i laden og stalden er der indrettet faciliteter til hesteopstaldning. Stalden blev ombygget fra ko- og svinestald til moderne hestebokse. Og rummer i dag 15 hestebokse og et spiltov. Efterfølgende er maskinhuset også blevet ombygget til 4 store hestebokse, som hovedsagligt bruges som folebokse. Ligesom staldene har udvidet sig, så er foldene også blevet udvidet væsentligt.  I dag råder Stald Enevoldsminde over 11 gode folde og en udendørs ridebane.

Get more Joomla!® Templates and Joomla!® Forms From Crosstec